Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

31. jul. 1840

31te Fredag.
Om Morgenen tidlig gik jeg ud til Franciscaner Klosteret St: Maria e Giesu og begynte der at tegne Noget; men jeg var langt fra ikke rask, og Arbeidet gik daarligt. Jeg havde medbragt et Recomandations Brev til Prioren fra Domenicaneren •92• Signor Gjudice, og som en Følge heraf blev jeg saare venlig modtagen, og skal nu i de Dage jeg arbeider her spiise her om Middagen, da Veien til Byen er for lang i Solheeden. Jeg havde i Dag Selskab under det saare tarvelige Maaltiid af en Carmelitaner Præst, [overstreget: der] fra Omegnen af Messina, der som jeg ogsaa var Gjæst her. Vi spiiste i det saakalte Infermeria, og Alt havde været ret godt vis der blot havde hersket lidt mere Reenlighed. Efter at jeg havde spiist fik jeg anviist en Celle hvor jeg kunde sove min Middags Søvn. Dog jeg kunne ligesaalidt nu sove som jeg seenere kunne arbeide; men da Solen var kommen saa lavt paa Himmelen at jeg kunne gaae hjem var jeg glad ved at komme afsted; jeg befant mig helt syg, og havde om Aftenen hjemme endnu en drøi Tuur at udstaae, hvorpaa en lige saa slet Nat fulgte.

  1. Giudice.

Fakta

PDF
31. jul. 1840
Dagbog C, side 91-92

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Giudice