25. jun. 1840

25de Torsdag.
Idag havde Vinden vent sig til Ponente, men Skibet støtte ligesaa slemt. Henimod Middag løbe vi ind i Havnen ved Palermo. Beliggenheden af denne Bye er overmaade smuk, Bjergene der paa alle Sider indeslutter Sletten [er] nogle af de skjønneste i Form jeg hidtil har seet. Det var et græsseligt Spektakel inden vi vare istand til at forlade Skibet med vort Tøi. At man her visiterer ombord forøger kun Uordenen. Uden en Leietjener og et Par Fakiners Hjælp der havde indfunden sig ombord, havde jeg staaet ganske uvis om hvad jeg skulle gjøre for at komme bort da Alle løbe og skrege saaledes iblant hinanden; men hjalp disse Folk mig paa Skibet, maatte jeg igjen have Spektakel med dem da vi vare komne i Hotellet om Priisen; det Hotel Elsasser havde angivet mig existerede ikke mere, jeg gik da i et andet; men hvor man forlangte 1 Sc dagligt for et Værelse, og var endelig glad ved i Hotel de Londer at finde Plads for 9 Carlin daglig, hvilken Priis jeg intil Festen her er forbie maae betale. Vi traf her en Arcitect Botton fra Dresden, og giorde strax om Aftenen hans Bekjentskab, der var mig meget kjært, da han alt er her i lang Tiid, og ved god Besked om Alt. En saare ubehagelig Opdagelse om Aftenen, at vi paa Dampskibet havde glemt min Kappe og Rose’s Kaabe, satte os i saare slet Houmeur, da Cammerieren, som jeg sente for at søge derom kom tilbage og forsikkrede at Tøiet ikke var til at finde. Det ville nu være et alt for stort Tab for os, og muligen kunne vi ikke engang her faae saadant nordisk Reisetøi syet.