Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

15. jun. 1830

Den 15de Juni
om Morgenen forlod jeg Nykiøbing og reiste over Morsøe til Vil-Sund, hvorfra man kan oversee en stor Deel af Limfiorden og Thisted. Efter at være passeret Sundet i meget smukt Veir og i føie Tid da det er meget smalt, fort- •21 verso• satte jeg Veien til Thisted som jeg i kort Tid tilbagelagde, man kjører her nemlig som paa Stuegulvet og allevegne saae man Arbeidende paa Veien som afpudsede den en Følge af Kongens nære Ankomst. Omtrent Kl 12 kom jeg til Thisted og fandt Tante, Nany og Wilhelm ene hjemme, Oncel, Emil og Vigo vare fraværende. Jeg blev superb modtaget og fandt mig strax som hiemme. Tante er den bedste Moder; men imod W. alt for øm, hun fordærver den delvis sygelige og sære Person med altfor megen Godhed. Om Eftermiddagen gjorde jeg med de Øvrige Visite til Doctor Wittendorfs hvor jeg ogsaa fik Moder’s 3 Halvsystre at see, som opholde dem i Thisted. Oncel kom mod Aften hiem og han synes bestandig den Gamle uden nogen tilsyneladende Forandring. Da heele Huuset er i Oprøer for Kongen som skal logere her, fik jeg Emiel’s Værelser hvor jeg nu har indrettet mig. Jeg har ogsaa hos Oncel i Dag seet Oncel Georg der blot har lidet tilfælles med Fader, han er meget større og robustere, forresten en aaben Mand.

  1. Frederik VI ankom med sit følge til Thisted 21. juni og forlod igen byen den følgende dag.

  2. Karen Christiane ”Kassa” Faye, f. Stockfleth, Rørbyes moster.

  3. Nanny Margrethe Christine Faye, Rørbyes kusine.

  4. Wilhelm August Faye, Rørbyes fætter.

  5. Gerhard Faye.

  6. Andreas Emil Stockfleth Faye, Rørbyes fætter.

  7. Carl Viggo Vexelsen Faye, Rørbyes fætter.

  8. Anton Ivar Wittendorf.

  9. Georg Flemming Rørbye, Rørbyes farbror.

  10. Moderens tre halvsøstre må være døtrene i Rørbyes morfar, Eggert Christopher Gabriel de Stockfleths tredje ægteskab, nemlig Anna Michaeline Margrethe Stockfleth, Julie Dorothea Lagerthe Stockfleth, Frederikke Sophie Dorothea Stockfleth eller Mette Cathrine Caroline Stochfleth. Kun den næstyngste af søstrene vides i 1830'erne at have opholdt sig hos familien i Thisted.