24. maj. 1840

24de Søndag.
Jeg befant mig imidlertid om Morgenen fulkommen vel og vi kjørte Kl 4 viidere, Doctor Geltzer blev her tilbage, da han ville benytte Nærheden og udrette et Erinde han havde til en Landsmand, der som Fange sad i Fæstningen Gaeta, en Subordinations Feill havde foraarsaget at Mennesket der var Doctor ved et Sveitzer Regiment blev dømt til der at sidde i 8 Aar, han havde villet dessertere hjem og var greben, nu gjorde Familien alt for at faae ham ud og G havde paataget sig at gjøre sit dertil i Neapel. Uden vor Doctor kjørte vi altsaa videre, bleve underveis, som sædvanligt pro forma anholte ved den anden Grænsetolbod, men fik naadigst lov til at kjøre videre uden at blive vissiterede, da vi havde givet Drikkepenge, og disse maatte G og jeg paa heele Reisen ene betale, da Cappucineren og Rommeren Intet gav. Cappudsineren havde imidlertiid mest at tage vare hver gang vi nærmede os et Toldsted, idet han da toge en Deel Bøger, Krucifixer og Helgenbilleder frem af Vogntaskerne, og gjemte alt dette Gods paa sig selv, da her er stor Told paa Saadant. Vi kom om Middagen til Capua, betalte vort Ophold og hvad vi nøde dyrt i Posten, og kom da mod Aften til Neapel, hvor vi slap for at blive vissiteret ved Porten. Rose havde den heele Dag været saare tilfreds med det muntre Liv, hun havde seet hos Folket og de smilende og veldyrkede Egne vi vare komne igjennem, og den venlige Modtagelse vi fik hos Ferraris i Nobile Locanda dei Fiori Largo Fiorentini virkede ogsaa behageligt, og hun kunne ikke noksom sige hvor langt lettere hun følte sig her, fremfor i det triste Rom, og sant at sige deelte jeg ganske hendes Anskuelser.