Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
6. nov. 1840
6te Fredag.
Besørget adskillige Ting. Hilkjær kom idag fra Pompei med ham og Ferrari løb jeg om Eftermiddagen omkring. Jeg var paa Diligence Contoiret og heldigviis kan vi alt komme bort paa Mandag Nat da man ikke gjorde Vanskeligheder for vor Pagage; thi næsten havde jeg tængt at vi allene derfor var bleven nødt til at tage med Veturin over Terracina, nu faae vi den Behagelighed at kunne see en anden Vei og dertil komme hurtigere til Rom hvorhen vi nu inderlig ønske os for at komme i Roe. Aftenen gik idag med at passiare med Hilkiær, da vi havde drukken The spadserede vi en lille Tuur ned paa Moloen, da det just nu er herligt Maanskin. Natten gik temeligt huleldigt [dvs. uheldigt?] for mig, jeg havde igjen som sist da jeg var i Neapel Tandpine.
Georg Hilker.
Francesco Ferrari.