Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
20. aug. 1836
Hos Signora Martini afgav jeg mit Brev som jeg havde faaet i Veletri og hun anviiste mig et godt Logie. Jeg traf her i Byen Kobberstikker Busse, og med ham har jeg næsten heele Dagen nu turet om. Det var idag Regnveier og det beste man kunne gjøre var at krybe om i denne underlige Reede og besee Alt. Om Eftermid: gjorde vi en Tuur ad Veien til Civitella og passerede tilbage over Serpenterra, et af de smukkeste Punkter jeg kjender her i Italien; til alle Sider er der de skjønneste og mest varierede Udsigter; jeg kunne have Lyst at blive længere her i Olevano, jeg befinder mig ogsaa vel i Huuset hos Signora Felice, det vil maaske ogsaa igjen hjælpe paa Helbreden.
Uidentificeret, jvf. Martini.
Georg Heinrich Busse.
Serpentara.
Uidentificeret, jvf. Felice.