20. mar. 1840

20de Fredag.
Jeg begynt idag paa at male den originale Guitar Spiller, som jeg for nogen Tiid siden saae udenfor Porta St: Sebastiano, aldrig kan man tænke sig en mere caracteristisk Romer. Af Profession er han L’umbrelaro; men paa Parapluier tænker han kun lidt, derimod fornøier han sig mest med at drive om uden for Portene og i smaae Byerne i Albaner Bjergene, og fortjener han sig da hvad han bruger ved at spille Tarantella for danselystne Folk. For nogle Aar siden havde han været i nogen Tiid paa Galeierne, da han i en Strid med en af hans Venner havde trukken Kniven imod ham, dette havde han næsten nu glemt; derimod forbandede han Fangefogderne, der dengang havde skaaren hans smukke Haar af. Med hans Kone levede han nu ogsaa i Ueenighed, han havde nemlig ogsaa truet hende med Kniven, da hun vilde have sin Villie sat igjennem; imidlertiid var han bleven betydet af Vicariatet, at han endnu engang ville komme paa Galeierne vis han fremturede med saaledes at være paa rede Haand med Kniven, og for ikke at resiquere dette, og tillige tilfredsstille sin Lyst til et friere Liv, lever han nu for sig selv. Dog dette afholder ham ikke fra af og til at besøge Konen. Alt dette fortalte han mig idag uden minste Skye. Jeg saae imidlertid at jeg havde faaet med den rette at bestille, og var altsaa paa min Post for at holde ham i godt Lune, og det saameget meere, som det virkelig intereserede mig at male ham. Veiret var idag slet der blev altsaa kun spadseret Lidt.