8. aug. 1830

Den 8de Aug:
Strax om Morgenen fik Manden travelt med at indrette et Camera Obskura hvortil han betjente sig af en Brændekasse som han til stor Fortrydelse for hans Kone saugede i Stykker for igjennem Bunden at anbringe et Kakkelovns Rør i hvis Ende [overstreget: der var] |han havde| sat sit Brændeglas og saaledes ved Hjælp af et gl Speil han berøvede Pigerne blev Maskinen færdig, og for at overbeviise sig om dens Brugbarhed begyndte han selv med at stikke Hovedet derind for at see og tegne. Det forekom ham dog ikke at være mørkt nok i Kassen, saa at han efter først at have indhyllet Hovedet i en Kappe, hentede for efter hans Mening at gjøre det endnu mørkere, en viid Nathue, som han meget fiffig anbragte paa sit Hoved førend han stak det ind. Da nu Alt var saaledes forberedt begynte han at tegne derinde og den Figur han saaledes med Kassen og Kappen paa Hovedet dannede var saa komisk at man neppe kunde bare sig for Latter. Da Resultatet dog ikke syntes ham tilfredsstillende blev der indrettet •60 verso• et nyt Camera, hvortil han da til sin fuldkomne Tilfredshed fik indrettet en Bogreol og da denne var funden særdeles brugbar, maatte jeg midt i Soelheden sitte og tegne et Partie af Gaarden, hvortil jeg vel maatte bequemme mig naar jeg ikke vilde være uartig mod Manden. Da jeg vel var i Færd hermed kom han igjen og var færdig til at reise til Hasselværket hvor der skulde være Barnedaab og jeg maatte da skynde mig at blive færdig da dette nu var ham det meest magtpaaliggende. Jeg kjedede mig ligesaa meget ved at kjøre med ham som ved at masse med Kukkassen, til næsten enhver Bakke bad han mig meget artig at staae af da det var en lille og daarlig Hest. Vi ankom dog i god Betids til Værket og jeg priste mig lykkelig ved her ikke at være den eeneste Gjenstand for hans Opmærksomhed. Paa Værket hos Her P. Collet var der i Dag i Anledning af Daaben Selskab, hvortil Omegnens Beboere vare indbudne, og det heele Væssen gik meget net til. Om Aftenen dansedes der efter en Violin, der meget fiffig betjentes af en Mand, der ikke forglemte at slaa Tagt saavel med Foden som med Hovedet. Bordsangen om Aftenen udhalede Tiden til over 2 da vi kjørte hjem og |jeg| var paa denne Fart saa heldig at undgaae Assesoren; da han |alt| var gaaen til •61 recto• Hvile i det Værelse han beboer naar han er paa Værket og hvor han ligesom paa Buskerud har sammenskrabet Allskens Ting omendskjøndt de her endnu ere i en noget bedre Orden.