Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

13. sep. 1830

Den 13de September.
Det lader til, at det for denne Gang er forbie med min Malen i Norge da Veiret synes at have antaget en anden Caracteer og nu næsten ikke har andet end Regn og Kulde. Dagen hengleed saaleedes uden at jeg kunde bestille synderligt; og blodt ved Middagsbordet ærgrede jeg mig idag over Asecoren da han absolut vilde blande Retterne sammen for at frembringe en Mixtur som han sagde, hvilket Fruen naturligviis ikke tog vel op og jeg troer det var Tilfælde hos Alle. Han beskjæftigede sig idag forresten med at lade reparrere en gl: Tærskemaskine hvorpaa han før havde anvendt betydeligt men nu henstod aldeles ubrugelig. Huusets Roliighed blev om Aftenen end meere forstyrret ved den unge Frue Arboe’s Ankomst med sit lille Barn og Piige, og jeg befinder mig her nu saa at siige ene Mandfolk mellem en heel Deel Konner, hvori jeg dog ikke finder synderlig Behag da deres Underholdning er som sædvanlig piattet og sladdervuren.

  1. Peter Collett.

  2. Eilertine Severine Collett, f. Bendeke.

  3. Marie Christiane Arbo, f. Rosen. Datteren Jenny Arbo var født 1830.

Fakta

PDF
13. sep. 1830
Dagbog A, side 92 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 114