Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

17. aug. 1840

17de Mandag.
Om Morgenen ved Solens Opgang gik jeg ned til Juno Lucina’s Tempel og begynte der at male et Partie, som jeg troer godt at kunne bruges til et Malerie, helst maaske med Figurer i græsk Costume. Mod Middag søgte jeg til Custodens lille Huus, hvor da igjen min Semolella Suppe blev kogt. Denne i forening med en halv Høne og en dygtig Portion ypperlig Melon udgjør om Dagen mit Maaltiid, som jeg her nyder med den største Appetit, og som bekommer mig udmærket vel. Om det er den gode Luft her, eller den stærke Bevægelse der gjør det veed jeg ikke; men jeg har siden min Ankomst til Girgenti bestandig været rask, og haft en ypperlig Apetit i disse Dage; Noget som var saa ganske modsat i Palermo. Om Eftermiddagen begynte jeg at male paa Concordia Templet, som ogsaa egner sig til et Billede. Ganske modsat igaar blev jeg i Aften opvartet med et ypperligt Maaltid, og man gjorde Undskyldninger fordi det igaar var saa slet. Den heele Dag er saaledes gaaet godt hen, og jeg har til Erindring om Girgenti ogsaa kjøbt et Par Mynter og en lille Urne af Landfolk, der selv udgraver Saadant, Skade kun at Alt hvad man seer er af den simpleste Slags, og som oftest endogsaa itubrukket.

  1. Tempelruin ved Girgenti. Juno Lacinia-templet.

  2. Concordia-templet i Girgenti.

Fakta

PDF
17. aug. 1840
Dagbog C, side 96

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33