14. jan. 1841

14de Torsdag.
Hvad jeg skrev igaar Aftes om Begravelsen forholder sig efter min Vært’s Poccobelli’s nærmere Underretning sig ikke altiid saaledes. Han er Medlem af de fleste af Rom’s respectable Broderskaber og veed da best Beskeed om Saadant. Det er nemlig kun Munke og Folk af den gamle Verden og som søge speciel Tilladelse dertil der blive begravede saaledes. Alle andre blive lagt i Kisten i Værelset. Om Sommeren gives slet ikke mere Tilladelse til at begraves ubedækkede, og selv for den der om Vinteren søge Tilladelse dertil tilstaaes det kun naar Liiget ikke er stygt eller stinkende, de maae ovenikjøbet betale for det, jeg synes det var bedre at betale for at være frie derfor; thi en latterlig Forfængelighed synes mig denne at være. Med mit Arbeide gik det idag godt, ved at male Viinbladene paa det Stykke er jeg kommen mere i Øvelse og indseer nu at jeg slet ikke kan være bekjent at sende Zeuthen’s Malerie bort førend jeg ogsaa derpaa har forbedret Løvværket, naar det blot ville lykkes mig saa godt som paa dette, hvormed jeg tror at have Aarsag til at være temmelig tilfreds. Hilkjær bragte os om Eftermiddagen den glædelige Efterretning at der laae Brev til os i Caffe Greco, jeg iilede derfor ned, og fik to for et: det var fra Moder Julie Elise og Emma til Rose med mange Gratulationer i Anledning af Barnet; det andet Brev var fra Professor Møller til mig, glædeligt da han sente mig en Vexel paa 90 Sc: fra Kunstforeningen som havde kjøbt min græske Skomager.