Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

23. jun. 1830

Den 23de Juni.
Emil har ved at vælte paa Veien fra Westervig til Ager forslaaet sit Been; hos Oncel som bragte denne Efterretning blev det taget med mere Forstand end hos Tante der strax ville afsted da hun forestilte sig Tingen som yderst farlig. Amtmand Graae der kom med Oncel har tilbragt Natten her og igjen afreist, han er vist en fifig Mand med en lille Ræv bag Øret, noget som i det mindste hans Ansigt bebuder. Ved Opholdet paa Teglgaarden |hos Her Oberauditeur Fischer| har Abrahamsen igjen viist sig som en uopdragen Tølper, Dagen i Forveien havde han meget ømfindtlig fornærmet Cancelie Raad Toft i Anledning af Protocollernes Revidering. Man ydrer sig her i Alminde- •25 verso• lighed meget ufordelagtig om ham. I Eftermiddag er Nany’s, Jomfru Holst og Vigo reiste til Westervig for at see og om mulig pleie Emiel; der var om Eftermiddagen en Deel Damer hos Tante hvoribland Line R forekom mig meget liig Christiane R fra Callundborg, hendes Væsen er just ikke smukt.

  1. Jens Andersen Graah.

  2. Wilhelmine Martheline Birgitte Rørbye, Rørbyes kusine.

  3. Rørbye sammenligner øjensynligt sin kusine med deres faster, Amalie Magdalene Christiane Caroline Rørbye.

  4. Andreas Emil Stockfleth Faye, Rørbyes fætter.

  5. Gerhard Faye.

  6. Karen Christiane ”Kassa” Faye, f. Stockfleth, Rørbyes moster.

  7. Joseph Nicolai Benjamin Abrahamson.

  8. Nanny Margrethe Christine Faye, Rørbyes kusine.

  9. Nicoline Severine Holst.

  10. Carl Viggo Vexelsen Faye, Rørbyes fætter.

  11. Christian Fischer.

  12. Nicolai Peter Georg Toft.

Fakta

PDF
23. jun. 1830
Dagbog A, side 25 recto-verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 42-43 (med udeladelse af 3 linjer)