Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

26. jun. 1830

Den 26de
Om Morgenen rejse jeg i god Veir med Oncel til Vestervig paa vilken Vei jeg underveis saa den Hytte hvori afdøde Profesor i Mecanicen Schmidt var født. Den heele Egn fra Thisted til Havet kunde naar man blodt havde Skov være meget smuk da den overalt er varieret med Bakker imellem hvilke slynge sig en Mængde Bække; man bemærker ogsaa snart naar man nærmer sig til Westervig at det har været en mærkelig Egn, da man overalt see en Mængde Kjæmpehøie rundt om paa Horisonten. – Ved vor Ankomst til Westervig saa det meget broget ud da Emil havde været meget syg og fantaserede endnu stærkt. •27 recto• Alle løbe om hverandre og kun faae besade et rigtigt Overblik da flere troede hans viise Død. Imidlertid blev han ud paa Eftermiddagen roligere og bedre Symtomer indfandt sig. Vi blev indbudne af Ficher at tilbringe Natten paa Teglgaarden da alt formedelsk Frue Lindal’s Fraværelse var i Uorden paa W. Da jeg havde tilbragt en kjedsommelig Eftermiddag kjørte vi mod Aften til Overauditeuren’s hvor vi nøde en bedre Pleie i deres meget nette Boelig. Et stærk Tordenveir rasede om Aftenen og en stor Deel af Natten uden dog at foraarsage nogen Skade.

  1. Gerhard Faye.

  2. Jeppe Hansen Smith, læge og fysisk instrumentmager.

  3. Andreas Emil Stockfleth Faye, Rørbyes fætter.

  4. Christian Fischer.

  5. Maren Svinth Lindahl, f. Olsdatter, indehaver af Vestervig Kloster. Hun var rejst til København i anledning af datteren, Thalia Lindahls bryllup med Michael Djørup.

  6. Vestervig.

Fakta

PDF
26. jun. 1830
Dagbog A, side 26 verso – 27 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 44-46 (med udeladelse af 9 linjer)