6. jun. 1830

Søndag Morgen den 6te
fortsatte jeg tilligemed Andersen, som havde anmodet mig om en Plads paa Vognen, Veien til Viborg; men kjørte først en Smule ir i Randers Gader, da flere vare spærrede formedelst Brolægning. Det var ganske smugt Veir, da vi kjørte ud bemærkede jeg imidlertid ved Morgenbelysningen, hvad jeg ikke saavel havde seet om Aftenen forud, at Randers kunne tilbyde flere behagelige Situationer, især forekom det mig at Veien hvorpaa vi kjørte afgav et meget godt Punct. Endnu var Egnen meget behagelig; da man afvexlende saa Marker og Bakker hvorigennem Gudenaae slynger sig som her imod min For- •8 recto• ventning er smal og deelt i flere smaa Grene; men jo længere man kommer frem mærker man at man kommer til en forandret Jordbund, idet der hypigere viser sig Bakker aldeles bevoxede med Lyngvæxter. Der gives imidlertid paa den hele Vei fra Randers til Thiele [overstreget: flere] |vide| Udsigter der bære et Præg af Storhed, som er aldeles forskjellig fra det man har i Siælland. Et Parti paa denne Vei som fremspringe som en Øe i Ørken er Omgivelserne af Fussing, med den derved liggende Mølle Søe og Skove. I en Kroe ½ Miil herfra nøde vi saa at sige det første iydske Maaltid idet vi bleve tracterede med Brød af en paafaldende Mørkhed, man sagde os at Aarsagen var et Slags Klinte, som forresten var uskadeligt. Efter at have kjørt over et Stykke ægte Hede hvori Veiene næsten bleve borte ankom vi igennem Svinestien •9 verso• til Thiele |Kl 12½| hvor vi bleve meget artig modtagne af Frue Lüticov samt Frøken S Dircink. Da vi havde spiist til Middag og beseet Kirken fortsatte Andersen Veien til Viborg, og for at sikre mig en bedre Befordring fra Skive til Thisted medgav jeg Frue L. Karl, som i det Hele syntes at være en ægte Jyde, et Brev [overstreget: med] til Tante Faye. Da Veiret om Eftermiddagen var slet blev jeg nødt til for det meste at holde mig inde; [overstreget: ikke desto mindre] |og| gjorde jeg Bekjendtskab med Forvalter Agier en net og som det synes solid Mand, og besaae siden paa min egen Haand Koestalden hvor man var ifærd med at malke, ved hvilken Leilighed en stor Deel Katte paa Kanterne af Malkebøtterne holte et ypperligt Maaltid, det var sagde Pigerne en gammel Ret som de gjorde gjældende. Om Aftenen tog jeg mit Værelse i Besiddelse som paa det netteste og komodeste var arrangeret; en Tjener med et Par drabelige Knebelsbarter trak mine Støvler af og spurgte om jeg havde mere at befale med, da man jo næsten kunde blive bange •10 recto• for saa drabelig en Karl fandt jeg det raadeligst at betakke mig for hans videre Tieneste. Her er i dette Værrelse en superbe Seng med Madrasser og Tæpper over, og, hvad der er det aller bedste den har næsten min Længde.