8. jun. 1830

Den 8de Juni
om Eftermiddagen gjorde jeg en Tour med Her Agier paa Thiele |og Vinge| Gods rundt om Thiele eller Lang-Søe, som omtrent var en 3 Mille [overstreget: Vei], for største Deel meget slet |Vei|, da man kjører op og ned af til Deels temelig store Hedebakker hvor egentlig ingen rigtig banet Vei fandtes. Paa denne Tour saa jeg en Deel Plove og Harver forspændte med Stude, som her er noget almindeligt; men ikke saa almindelig |vare| et Spand af Heste og Stude som jeg ogsaa mødte. Præsten Schactman havde maaeske for det snurrige sadt 2 Stude og en Hest for sin Harve, noget som rigtig nok forekom mig en Smule traversteret. Denne Mand har i Sandhed ingen stor Glæde af de •12 verso• Kirker hvori han skal opbygge sine Menigheder, jeg var inde i den ene, som man sagde mig den bedste og fandt den for en Deel uden Tag hvilket man da var ifærd med at udbedre; Stolene, Prædikestolen, Alteret kort Alt var i den maadeligste Forfatning; faauden havde disse Kirke alligevel et ganske anstændigt Udseende. Jeg besøgte paa denne Vei nogle Høje ved den nordøstlige Ende af Søen igjennem hvilke Kammerherre Lütichau engang har begyndt at ville aflede Søen; men siden ladet Arbeidet standse; man har herfra en meget god Udsigt over den heele Søe og de omliggende Marker, Heder og Skove; disse som ligge paa den østlige Side af Søen høre under Thiele Gods og ere tildeels meget smukke. Jeg maatte paa den heele Tour [overstreget: idag], som vi gjorde idag, saavel som paa den igaard forundre mig over Her A. mageløse Ængstelighed for at kjøre; da han dog ellers er en meget rask Mand. For første Gang saa jeg et Par af de saakaldte Zigeu- •13 recto• ne eller Natmandsfolk, som paa sine Steder streife om i Jylland, dette var en gammel Kone som syntes at være blind med et yngre Fruentimmer som ledte hende. De vare begge iførte ganske artige Kostumer uden dog at være meget forskjellige for de her i Egnen brugelige. Den ældre havde et Slags Hovedbedækning af et rødt Tørklæde, samt en rødlig Kofte som hun for Mageligheds Skyld havde opkiltet. Den yngre noget mørkere klædt, havde ligeledes et Tørklæde over Hovedet, en stor Byldt i Form af Randsel paa Ryggen, samt et lignende Gjemme foran. Begge bare de dygtige Stokke hvorpaa de ret god styttede sig idet de i en jævn Gang stege op af den bakkede Vei. Da de saa ledes vare paa en Højde; jeg der imod noget lavere, gave de som de saaledes vandrede hen mod den nedgaaende Sol et ganske artigt Billede som i denne Hedeegn havde noget karacteristisk. Da vi kom dem nærmere bemærkede vi at de i Steden for af en Hund bleve fulgte af et lille rødt Lam, som havde et rødt Baand om Halsen, det var maaeske en Foræring eller det omvendte. Jeg kunde have haft stor Lyst til at tegne •13 verso• disse mørke Figurer, noget som dog ikke lod sig gjøre da de vidst ville have troet at have med en gal Mand at bestille. – Jeg tilbragte denne Aften hos Forvalteren hvis Kone jeg ikke kan rose for Propritet.