2. dec. 1839

2den Mandag.
Jeg blev idag ofte afbrudt i mit Arbeide ved Visitter, da først om Formiddagen Kamerjunker Rothe’s kom, og siden Maler Weller en Mand jeg vel ville ønske at jeg stod i ganske nær Bekjentskab med, da han er den af alle de herværende Genermalere jeg skatter høiest fra hans Kunsts Siide, og dertil er hans Væsen ogsaa ganske som jeg kan forestille mig det hos en dygtig Kunstner, og heelt anderledes beskedent end hans Ven Meyer’s. Om Aftenen kom da endelig Erdelin’s, halvt havde jeg næsten opgivet at see dem, da de siden i Søndags, da vi vare der Intet har ladet høre fra dem, og saa kjært er deres Selskab os just ikke, at vi skulle sætte alle Hensyn tilsiide, og altiid være dem der indfant os [overstreget: hos] i deres Huus.