Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
26. jan. 1840
26de Søndag.
Signora Margaritta kom om Morgenen for at underrette os om at der i Kirken St: Nicolo Tolentino skulle finde en Nonne Indviielse Sted. Vi skynte os altsaa at klæde os paa, og gik da med hende og et Par af hendes Veninder som vi afhentede did. Men isteden for Indvielsen fik vi blot den saakalte Prosescione at see, og denne Ceremoni har Intet Særegent, der lønner Umagen at gaae efter. Dagen forløb iøvrigt yderst trist for mig. Rothe’s kom om Eftermiddagen for at besøge os, og hvad der da blev talt, var det eneste jeg hørte af Rose idag, da Stemningen fra igaar vedblev; at jeg altsaa ikke kunne finde mig oplagt til at arbeide var vel derfor ikke saa urimeligt, og at søge Adspredelse ude, naar Misfornøielsen staar saa tydeligt præget paa Ansigtet fant jeg heller ingen Lyst til, jeg maatte altsaa forslaae Tiiden med at læse; men den bliver under saadanne Omstændigheder gruelig lang.
Margarita.
Carl Peter Rothe og Henriette Marie Vilhelmine Rothe, f. Sirtema van Grovestins.