Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

5. jan. 1840

5 Søndag.
Arbeidet heele Formiddagen, det var kun daarligt Veier, og Rose var maaske derfor, maaske ogsaa fordi hun tængte paa Hjemmet i slet Houmeur, og derfor mindre elskværdig. Om Eftermiddagen kom Jericau og hjalp mig lidt med at faae et mildere Ansigt frembragt, og vi gik da at besee Legetøi Markedet ved St: Eustacio, hvor vi næsten tilbragte 2 Tiimer i den stærkeste Trængsel, og i det grueligste Spectacel af Trommer Piiber, Trompeter Skrigere etc: etc: imidlertiid morede Alt dette mig meget; de Sager man saae udstillede vare dog næsten uden Undtagelse af det simpleste Slags, og især det her fabriquerede Legetøi meget maadeligt. Om Aftenen var Jericau og Borregaard hos os, og Tiiden gik for det meste med Theater Passiar; men B: lader til at være en Mand med Smag, og hvad han derfor fremførte havde virkelig Interesse.

  1. Dvs. på maleriet Torvet i Amalfi.

  2. Jens Adolf Jerichau.

  3. Carl Peter Borgaard.

Fakta

PDF
5. jan. 1840
Dagbog C, side 34

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33