6. aug. 1830

Den 6te Aug.
om Morgenen spadseerede jeg i et hæsligt Regnveier over Broen til Bragenæs hvor jeg fandt mig ganske fremmed og ei istand til at gjenkiende det mindste, overalt saae jeg fremede Ansigter og Boliger, hvorom jeg ikke vidste det Mindste. Mit Besøg paa denne Side Elven galdt egentlig Postmester Schmidt der nu havde trukken sig tilbage fra Forretningerne og levede et stille og ingetogent Liv. Jeg traf ham misfornøiet med Drammen og med det heele Væsen her nu herskede, med Vemod erindrede han sig de glade Dage han før her havde oplevet og •57 recto• den behagelige Omgang han altid havde funden i Faders Huus som han mange Gange ønskede sig her tilbage. Hans Underholdning var mig behagelig da han erindrede sig de mange smaae Historier fra mine Sødskendes og min Barndom og de Erindringer han saaledes opfriskede for mig var mig saare dyrebare; hans inderligste Ønske var nu i hans Alderdom at kunne flytte til Danmark for iævnligere at see ældre Bekjendte og nyde en ømere Pleie. Da jeg havde aflagt dette Besøg skyndte jeg mig tilbage til Strømsøe da Bragenæs forekom mig endnu mere fremed end denne, jeg begav mig saaledes til Frue Collet hvorfra jeg spadserede ud paa Tangen for at gjøre Hans Kjær et Besøg. Hos ham fandt jeg et tilsyneladende lykkeligt Forhold. Hans unge Kone, der var en Jomfru Føren havde allerede forsynet Huuset med 3 raske Drenge som Faderen lod til at være ret fornøiet med. Middagen tilbragte jeg hos Frue C og kjørte om Eftermiddagen ud til Eeg for at besøge Leendsmand Juul, den Vei der over Tangen fører ud til Gaarden er meget smuk; men jeg var ei saa heldig at nyde den i sin heele Skjønhed da Veiret den heele Dag var yderst melankolsk og Regnen ikke ophørte et Øjeblik. Eeg er en smugt Sted der •57 verso• fra Veien hæver sig maiestætisk og har mere Anseelse end de fleste Gaarde paa denne Kant. Juul er ogsaa den Mand der tilfulde veed at holde det i tilbørlig Stand og sætter selv Pris paa den smukke Beliggenhed som man just ikke altid træffer saa frapand. De Affairrer jeg for Moder havde at afgiøre med ham faldt desværre ikke ud efter mit Ønske, omendskjøndt det vist ikke var hans men Omstændighedernes Skyld; dog haaber jeg at Gud fremdeles vil holde sin Haand over Moder som han hidtil har gjort og ej lade komme Sorg over hende i hendes Alderdom. Da jeg havde opholdt mig et Par Timer paa Eeg, kjørte jeg, med Indbydelse til snart længere at gjæste ham tilbage i det samme hæslige Veier og indtraf hos Frue Collet hvis Befordring jeg havde benyttet. For ikke at forsøme noget maatte jeg aflægge et Besøg hos F Bang som jeg da traf hiemme og hvor jeg forresten afgjorde det kort da disse Mennesker vel neppe havde samme Erindringer som jeg og følgelig blev Conversationen noget kold og afmaalt. Om Aftenen var jeg paa mit Kammer beskjæftiget med at tilskrive Moder, som jeg nu virkelig længes efter at giensee da Opholdet iblandt fremmede Mennesker i Tiden trætter mig og lader •58 recto• min Siæl blive tom og Hierte følelsesløst.