Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

24. jul. 1840

24de Fredag
Jeg gik om Morgenen ud og begynte at tegne det smukke Kors ved Veien jeg [dvs. til] St Maria e Gjesu; da jeg var færdig, og der ikke var Tiid nok til at begynde at ma- •90• le gik jeg til Klosteret; dog dette skulle jeg have ladet være, da jeg alt iforveien var syg fra Tuuren igaar. Efter at have tilbragt en Deel af Tiden med Herman og Landerer i et lille Værtshuus om Middagen, og siden i selve Klosteret tog mit Onde saaledes til at jeg næsten mistvivlede om at kunne naae tilbage. Det lykkedes mig dog ud paa Eftermiddagen; men da jeg kom hjem var jeg ogsaa heel elendig, og mit inderligste Ønske var aldrig at være kommen hid paa denne Aarstiid, hvor man maae see de skjønneste Ting runt om sig uden at være istand til at faae noget paa Papiret. En underlig Længsel er der altid i mig efter det Bairiske Øl, naar jeg som idag føler mig svækket ved de stærke Brækninger. Intet synes mig da saa herligt som at leve i et friskt Bjergland, og naar man er tørstig nyde den herlige Drik; thi her er Intet hvormed jeg kan stille min sygelige Tørst uden at udsætte mig for at forøge mit Onde. At vor Stemning under disse Omstændigheder her ikke er synderlig god er derfor ganske naturligt. Dominicaneren Sig: Giudice besøgte mig i Eftermiddag og bragte mig da ogsaa et Recomandations Brev til Supperioren i St: Maria e Gjesu vis jeg der vil arbeide; dog for det første vil jeg ikke tænke derpaa; mere tænke vi næsten paa saa snart som muligt at reise tilbage, dog ogsaa om dette kan man Intet bestemme, da ingen Dampbaad for det første komme hid.

  1. Jvf. maleriet Landevej ved Palermo, som Rørbye påbegyndte et par dage senere.

  2. Alexander Herrmann.

  3. Albert Landerer.

  4. Giudice.

Fakta

PDF
24. jul. 1840
Dagbog C, side 89-90

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33