2. dec. 1840

2den Onsdag.
Som jeg havde tænkt mig saaledes gik Natten hen, nogle forbandede Lopper havde funden Veien til det lille uskyldige Barn, og foruroligede hende iden Grad, at omenskjønt •127• Rose og jeg vexelviis toge hende op til os for at faae hende til at sove; da vi troede det var af Kulde hun græd, var det dog ikke muligt at bringe Barnet til at tie, jeg maatte kalde paa Værtinden, som afklæte Barnet og da opdagede Grunden til dets Urolighed. Professor Savetti var idag særdeeles tilfreds med Rose’s Befindende, jeg tilbragte Formiddagen med at skrive til Moder, og siden besørgede jeg et og andet i Byen. Mad: Erdelin var hos Rose heele Eftermid: og Aftenen; mig forekommer det at der er bleven endmere hyggeligt her siden Barnet er kommen til. Adam Møller besøgte mig om Aftenen men jeg lod ham ikke komme ind til Rose, jeg har hos Erdelins seet Exempel paa hvortil alle utidige Besøge ved saadanne Leiligheder føre. Er Rose først igjen fulkommen rask, da kan hun ogsaa tale med hvem hun vil; nok er det nu at jeg maae tillade de italienske Fruentimer her i Huuset til af og til at see ind til hende.