14. sep. 1837

Idag fik jeg et Begreb om München’s slette Klima, det regnede og blæste stærkt, og det med en Kulde som havde det været i November og ved saadant Veir mærker man først ret det uhyggelige i den nye anlagte Deel af Byen med sine urimmel brede Gader og uhyre Pladse blot passende for en Stad med Millioner af Mennesker; Alt synes her da dødt da 80,000 Mennesker aldeles ikke kan fylde. Om Aftenen var jeg med Jæger og Palme; men hidindtil har jeg ikke seet noget til det Kunstnerliv hvorom Beirene i Rom saa meget talte. De unge Kunstnere komme adsprete i Kneiperne, og intet Foreeningspunkt findes.