Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

20. okt. 1839

20de Søndag
Tidlig om Morgenen stode vi alt færdig til at drage i vore nye Værelser men maatte længe vente forgjæves paa Bærerne, som Paolo havde lovet at besørge. Jeg blev endelig utolmodig og gik selv ud for at see om ikke igjen noget var iveien, jeg møtte imidlertiid snart Paolo, der blot var udebleven saa længe for selv at kunne komme med. Vort Tøi var snart pakket paa Ryggen af de stærke Fakiner, og vi gik nu Alle, hver belæsset med sit, til den nye Bolig, hvor heele Formiddagen gik hen med at udpakke og lægge til rette i Comoderne. Neppe gave vi os om Middagen Tiid til at gaae ud for at spiise tilmiddag, saa utolmodige vare vi for snart at komme lidt iorden. Ud paa Eftermiddagen gik vi ud i Villa Borgese hvor en stor Mængde Folk tilvogns, tilhest og tilfods trak frem og tilbage for at see og for at sees. Men denne Parade morede ikke Rose meget, vi vare derfor tilfreds da vi endelig ved Ave Maria var kommen tilbage gjenem den opfylte Corso til Caffe Schiara hvor vi udhvilede os, da det endnu var for tidligt at gaae hen i Falcone hvor de Danske fortiiden mest kommer. Der traf vi foruden vore Bekjente ogsaa Landskabsmaleren Schirner fra Düsseldorf og Maleren Weller. med hans Familie I Formid: gjorde jeg ogsaa Bekjentskab med Doctor Schiultz.

  1. Paolo.

  2. Johann Wilhelm Schirmer.

  3. Theodor Leopold Weller.

  4. Dvs. hustruen Clara Weller, f. Mohr og deres to sønner født samme år.

  5. August Wilhelm Ferdinand Schultz.

Fakta

PDF
20. okt. 1839
Dagbog C, side 16

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33