Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
28. dec. 1839
28de Løverdag.
Tilbragt idag omtrent som igaar, om Eftermid: besørgede vi med Erdelins nogle smaae Indkjøb paa Piazza navona, for saa meget som muligt at ungaae at blive bedraget af vore i andre Henseender skikkelige Værtsfolk. Om Aftenen var Fogelberg for første gang siden lang Tiid igjen hos os. Der har i længere Tiid været noget forlegent ved Manden; men da jeg alt oftere havde indbuden ham, og han ikke kom, fant jeg mig ikke foranlediget til at tilnøde mig hans Selskab, og saaledes har det staaet hen i over en Maaned. I Aften var han igjen venlig og net som tidligere.
Heinrich Eddelien og Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.
Bengt Erland Fogelberg.
Pocobelli og Meccelina Pocobelli.