5. jun. 1841

5te Løverdag.
En slem Formiddag for Rose, Athalia var syg for Tænder og skreg næsten heele Formiddagen, vi vare alle ulykkelige derover, dog Rose og jeg mest idet vi altiid frygte at genere de andre Reisende med Barnet. Da vi om Middagen kom til Monte Leone fik Alt imidlertiid en anden Venning, idet den franske Dame, der har den anden Vogn med sine 2 Børn og en saare vakker tysk Piige, tog sig af Rose og Athalia. Barnet fik strax et lille Lavement, hvortil hun medbragte det Fornødne, hun •50• gav ogsaa Rose adskillige andre Forholdsregler, fik kogt aqua di Orso til hende at drikke underveis, kort beroligede hende aldeeles hvad Barnet angik; om Eftermiddagen var ogsaa Alt igjen i den gamle Orden og Barnet muntert. Ved saadanne Leiligheder mangler Rose aldeeles, det saa saare fornødne Mod for en Moder, dette har den franske Dame i høi Grad. Hvem hun egentlig er veed vi endnu ikke hun synes at være riig, skal være Enke, og nu begiver hun sig tilbage til Paris. Hun bliver ledsaget til Florentz af en tysk Maler Bonn, et curiost Forhold synes at finde Sted imellem dem; det angaar imidlertiid ikke os, thi de ere alle særdeeles opmærksome, og hjælper Rose naar det er fornødent. Vi forlode imellem Passignano og Monte Leone idag det pavelige Gebeet og kom ind paa det toskanske, vi havde ikke den ringeste Uleilighed paa Grændsen, hvor man lode vort Tøi aldeeles uberørt. Vi kom først silde om Aftenen til Monte Varpi; men Locandaen hvori vi toge ind var godt, isaahenseende have vi Intet at klage over vor Vetturin, der alttid søger de beste Steder.