18. aug. 1830

Den 18de August
Kl 10 begav jeg mig paa Veien til Telle- •75 recto• marken og kom fra Kongsberg først gjennem Jonsdalen langs en Deel af Jons Elven til Moen, hvor jeg maatte begynde at tage Ridehest da den banede Vei begynder at ophøre eller i det Mindste at blive meget vanskelig at passere med Kjære. Efter at jeg altsaa her havde faaet mine Ting fastgjorte saa godt muligt sad jeg op og begyndte at ville riide; men til min store Ulempe vilde mit Tøi ikke ligge fast saa at jeg blev nødt til at stiige af for at inrømme min Randsel Pladsen midt i Sadelen og jeg selv maatte da spadseere ved Siden af Hesten tillige med Skydsgutten forat vi bedre kunde passe paa at Sagerne ikke faldt af hvilket de hvert Øjeblik truede med at gjøre. Da vi paa denne besværlige Maade havde tilbagelagt 3 Fjerdinger af Veien, kom vi til en Gaard hvor Gutten fik laant en Kløv Sadel |hos Hollog Lofthuus| og da Tøiet var i denne bleven plaseret paa begge Sider af Hesten, gik det noget raskere og sikrere fremad omendskjønt jeg bestandig maatte spadsere med. Paa Veien ifra Moen maa jeg bemærke nogle store Stene man paa Gulshauen passerer og der kaldes Skrømtesteenen, da her efter Sagnet skal gaae Spøgerie. Ifra Ryngerdalen hvor man komer •75 verso• ind i Christianssands Stift begynder man at passere Bolkessiøe Heia og paa denne er Veien undertiden neppe synlig saa langt er det fra at her kan kjøres, det gaar snar opad snart nedad forbi Buevandet indtil man kommer til Bolkesjøe. Man har imidlertid begyndt en bedre Vei der isteden for over Heien skal gaae nede i Dallen og da vil blive til at passere med Kjærren. Ved Bolkesjøe aabner igjen Udsigten sig og man seer ud over en Mængde Bjergrygge hvoriblandt man i Baggrunden seer Toppen af Gausta ganske i det blaae. Neden for de nette Huuse og det efter Lands Skik galante Stabour der tilhører Gullog Bolkesjøe seer man den anden Gaard af samme Navn og et Par smaae Søer. Jeg ankom til dette Sted Kl 6 og da saavel Stedet som Manden, der et Par Gange havde været paa Stortinget, behagede mig, besluttede jeg at blive een Dag over her. Jeg blev indrømmet det galanteste Værelse, der var ovenpaa, og hvor jeg bemærkede tre store og en mindre Kobberkjedel, der efter Egnens Skik regnes efter deres Formues Tilstand, saaledes at en Mand ikke anskaffer •76 recto• sig fleere saadanne Kjedeler en efter det rigtige Forhold til hans Formue. Disse Kjedeler vare lagte paa et Slags Hylde hvorpaa der med udskaarne Bogstaver stod blaat paa rød Grund at læsse: Huus og Gods arves efter Forældre; men en forstandig Kvinde kommer fra Herren. Det var dog ikke det eneste Sted hvor der var anbragt slige Sentenser; men overalt over Sengene og Skabene stode der lignende altid gudelige Tanker |blodt| med Undtagelse af et lille Hjørneskab paa hvis Dør den Maler, der formodentlig havde decoreret det Heele, havde anbragt sig selv |i Bondedragt| holdende et Glas i Haanden og oven over [overstreget: sat] |tilføiet|: Det er Malerens Skilderie naar han drikker Brændeviin. Overhovedet var det heele Værelse decoreret med Senge Skabe og en heel Deel Tin og Porseliins Talerkener, Fade og Kopper saavel som en Deel messing Lyssestager og et Par Lampetter der alt havde ganske særegne Faconer. Under Vinduerne er der anbragt en lang Bænk og foran denne oppe i Hjørnet ved Vinduerne staaer et broget stort Bord hvorved jeg sidder og skriver dette.