5. okt. 1839

5te Løverdag
Om Morgenen blev det heele Reiseselsk[ab] ikke lidet allarmerede ved at erfare at vore Padse ikke vare forsynede med Visa af nogen pavelig Nuntsius, og man sagde os derfor at det var meget sandsynlig at vi bleve viiste tilbage vis vi toge Vei- •11• en over Castel Franco. Veturinen der i øvrigt var en stor Filur fant imidlertiid en Udvei ved at tage en Omvei over St Agata hvor der, som han sagde var en Grændsebetjent der kun daarligt kunne læse. Udfaldet svarede til hans Forventning og vi slap vel over Grændsen og kom ogsaa ind i Bologna; men Alt om Eftermid: indfant Veturinen sig med en Mand der var sent af Poletiet for at anmode os om at indfinde os. Man havde lagt Beslag paa Veturinens Heste, og sagde nu mig og mit Reiseselsk[ab] lige ud at vi strax imorgen maatte forlade Byen. Som det siste Middel betydede man os imidlertiid at gaa til Hans Eminentze Cardinal Legaten og af ham udbeede os Opsættelse. Alle disse Ubehageligheder satte naturligviis os alle i slet Houmeur, da vi saa at siige vare ganske uskyldige i denne Mangel af Formen; thi i München hvor jeg skulle have haft dette Visa falt det mig aldrig ind at tænke paa Paven.