12. aug. 1837

I det deiligste Maanskin kjørte jeg fra Padua til Mestre, her bleve vi indskibede, og den snare Morgen lod mig see det saa længe attraaede Venedig i sin heele Skjønhed. Havde jeg ikke været i Holland maatte jeg være bleven endmere overrasket; men Venedig var mere poetisk end hiin Byer. Piazzettaen og Marcus Pladsen uforlignelige. Jeg traf strax tyske Venner her: Jæger Palme og Turk og blev saaledes strax ført ind i Alt. Som vild Fremmed maae man i Venedig staae som falden fra S[k]yerne. Den heele Dag har været lutter Nydelse for mig, det ene Skjønne vexlede med det andet, og hertil kom endnu at jeg fik Breve fra Moder og Rose, hendes Brev læste jeg i Aften paa Lidoen. Jeg var der syntes det mig som paa dansk Kyst.