Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

6. mar. 1836

Dagen blev meget behageligt tilbragt med en Tuur til Penteli. Schaubert og Hoffer skulde gjøre et Overslag over en Vei til Marmorbrudet, og Hanssen B og jeg gjorde Følgeskab; vi vare alle til Hest og toge bort ved Solens Opgang. I Klosteret lode vi vore Heste og gik derifra op til Brudet til fods, der er overmaade smukt der, og i de rummelige Huler saa man endnu Arbeidsspor fra antigen Tiid. Først da det var ganske mørkt kom vi tilbage. At gjøre en ordentlig Vei der til vil koste meget da en stor Deel maae sprænges i Bjerget. Det ville være urimeligt for Grækenland nu.

  1. Gustav Eduard Schaubert.

  2. Joseph Hoffer.

  3. Christian Hansen.

  4. Gottlieb Bindesbøll.

Fakta

PDF
6. mar. 1836
Dagbog B, side 27 recto

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Ida Haugsted: Dream and reality. Danish antiquaries, architects and artists in Greece, London 1996, s. 372