21. sep. 1830

Den 21de Sept.
Da Her Thomas behagede i Dag at forsove sig var jeg om Morgenen i en ikke liden Uroe over at han maaske skulde have forglemt at jeg i Dag havde min Dampbaads Billet, som han havde i sin Lomme, selv nødig; dog da han endelig arriverede med den og tillige fortalte mig at Alt mit Tøi var rigtig bleven besørget om Bord, var min videre Bekymring her overflødig, og jeg behøvede saaledes blodt at gjøre mig fuldkommen færdig til min Afreise. Da jeg havde forladt min Bopæl spadseerede jeg geleidet af Niccen C: der om Morgenen havde indfunden sig, og af Tomas der slæbede afsted med min Randsel og med min tykke Frakke, til Toldboden og det Eneste jeg paa Veien havde at iagttage var blodt som hurtigst at gaae efter Løfte ind til Madame E: for at tage Afsked og derefter paa Veien at holde Øje med Thomas og saaledes forebygge at ei min Frakke isteden for at blive baaren ikke blev slæbt igjennem Gaderne; da min stammende Oppasser ikke vel kunde begribe at til en høi Mand hører en lang Frakke, som det for ham som mindre var rigtigst at lægge sammen naar han skulde bære den. I det smukke Veir som idag havde indfunden sig naaede jeg da i god betids •99 recto• til Toldboden, hvor jeg tillige med de øvrige Passagerer gik ombord paa Dampbaaden Constitution og begyndte Farten til Kjøbenhavn. Af Bekjendte traf jeg ombord Jomfrue Holck, som jeg iforveien havde seet hos Madame Tomasen og forresten ingen uden en Her Mourier fra Kjøb: især mærkelig for hans røde Haar der ikke klæder ham synderlig. Ved Moss standsede Skibet for at landsætte Passagerer der havde bestemt sig hertil hvoriblandt ogsaa Jomfrue Holck befandt sig, og da vi havde faaet nogle nye Passagerer ombord fortsatte vi Touren ud af Fjorden forbi Drøbak Horten Fjulhuk Fyr og Færder hvor vi omtrent ved Mørkningen befandt os, og styrede vi da ud i Kattegattet. Veiret var op ad Dagen begyndt at blive taaget og vi kunde saaledes ikke mere have godt af de smukke Kyster vi den heele Dag i Fjorden havde beundret, og saaledes trak da nu en stor Deel af Passagererne sig tilbage til Kahytten hvor nogle bleve siddende at passiare imedens Andre fandt det raadeligst at begive sig til Køjs. En Deel mest Mandfolk fandt dog Fornøjelse i at forblive paa Dækket, og med disse tilbragte jeg Aftenen ret behagelig med Passiaren og Sang, som da der iblandt os var et Par Tydske, der havde ret gode Stemmer og musikalsk Talent ikke blev saa ganske slet. – Før jeg forlod Cristiania havde jeg ventet at komme til at kede mig forfærdelig ombord, da jeg ingen egentlig Bekjendte havde der; men allerede ved Slutningen af den første Dag fandt jeg at jeg her havde taget •99 verso• mærkelig Feil og istedet for en kedsommelig Tour kom jeg til at gjøre en meget behagelig da jeg allerede nu havde gjort de fleste Passagerers Bekjendtskab og desuden Captainen Budde var en Mand der søgte at gjøre Passagererne Veien saa behagelig som mulig. Frøken Bjelke gav os allerede idag efter at hun havde afgjort en lille Strid med Captainen Anledning til Latter og, da hun havde forglemt den Stilling hvori hun i Fjor havde befundet sig da han formedelst Frøkenens Seendrægtighed var seilet bort uden at medtage hende, saa at hun som en Følge heraf blev nødt til at lægge Touren gjennem Sverrig-Kjøbenhavn, saa overlod hun sig til sit sædvanlige Lune og gav os Alle ved hendes Latterligheder fulkommen Leilighed til at more os paa hendes og hendes kjære lille Hunds Bekostning saa at vi til Slutningen Alle bleve meget tilfredse med hendes Nærværelse og |da| man endelig fandt det for koldt længere |om Aftenen| at blive paa Dækket efterhaanden Alle bleve usynlige bag |deres| Køye Gardiner.