Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

9. sep. 1830

Den 9de Sept.
Jeg gjorde idag en Tour til det en halv Miil herfra liggende Frederiks Minde Værk, hvor jeg besaae de derværende Spiigerhammere [overstreget: hvilket] |som| var noget ganske nyt for mig da det var de første jeg endnu havde seet. Maskineriet herved er simpelt i høi Grad og dog saa ganske svarende til sit Formaal, hvad den menneskelige Kraft angaar som anvendes hertil, da naar jeg undtager de Mænd der vare ved selve Hammerne, fantes der forresten blodt Drenge der ret vel forstode deres Dont og hvoraf de saakaldede Huerer (Hovederne) hamrede drabelig løs paa hvert Søm for at slaa det et Hoved, og hvori de havde en stor Færdighed. Blandt de Drenge der passede Ilden og Jernet deri •91 verso• vil jeg bloft bemærke een der var en lille Prof. Lorentzen og især paa Hatten og Maaden hvorpaa han satte den lignede ham paafaldende. Drengen var forresten for lille til at Lorentzen kunde have haft noget Bekjendtskab til ham eller hans Moder. – Vandfaldet ved Værket vilde have været smukt men den store Vandmangel gjorde det endog mulig at gaae omkring i det paa de store Steene der ligge kastede omkring. Efter at jeg havde opholdt mig her nogle Timer reed jeg atter hjem og befandt mig om Eftermiddagen heelt ilde, maaske en Følge af Riidetouren, maaske ogsaa Levninger endnu fra Fjeldreisen.

  1. Christian August Lorentzen, som havde besøgt Norge i 1792.

Fakta

PDF
9. sep. 1830
Dagbog A, side 91 recto – 91 verso

Det kgl. Bibliotek NKS 2923, 4º

Christian August Lorentzen

Georg Nygaard: "Maleren Martinus Rørbyes Rejsedagbog 1830", København 1930, s. 111-112