27. aug. 1837

Vi afreiste om Morgenen tidlig fra Verona, efter omtrent et Par Tiimers Kjørdsel komer man til det saakalte Ciusi di Verona, hvor nemlig Etz Floden trænger sig imellem snævre Klipper ud i den lombardiske Slette der her tager sin Begyndelse. Komer man fra Italien da have her de begyndende Bjerge kun lidet trøstende man maae strax siige den smilende Natur Farvel og Egnen bliver immer sterilere og Himlen mindre klar. Uinteresant er imidlertid Veien ikke, man passerer flere smaae Byer der ligge smukt imellem Klipperne ved Floden, og havde vi ikke maattet udstaae saa meget med de slette Heste vi havde for vor Vogn ville Nydelsen af Naturen have været større. Dog i Roveredo skiftede vi Vogn og vi kom da raskere derfra til Trient hvor vi bleve Natten over. Byen lod til at være ganske interesant; men Tiden var ikke til at spadsere omkring.