Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
3. mar. 1835
Om Formiddagen hævet Penge hos Valentini. Siden var jeg med Phillipsen der skulde kjøbe noget nede i Getto og saae med det samme deres Synagoger. Spiist til Middag hos Walgren’s hvorfra jeg gik ned i Corsoen. Carnevalet var der i fuld Gang, og da det var ypperligt Veier, og den siste Dag umaadeligt fuldt og morsomt. Om Aftenen under Moccolien havde Wulff og jeg meget heftige Kampe med flere Vogne, som vi angrebe. Det lader sig Alt ikke beskrive. Men vi vare drabelige Kjæmpere, og aldrig havde jeg før troet at jeg kunne blive saa heftig passioneret for saadant.
Vincenzo Valentini.
Christian Jacob Adolph Philipsen.
Otto Henrik Wallgren.
Peter Wulff.