Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
20. dec. 1836
For et Aar siden kom jeg just til Constantinopel, og min Glæde var meget stor, jeg kunne ikke see mig mæt paa Noget af hvad der kom mig for Øje. Her er i Aar Tingen heelt anderledes, og jeg seer mig snarere kjed paa Alt; dog hertil bidrager dog vel igjen det gamle Vrøvl om Jule Aften, vel er det at jeg ikke bestandig er nødt til at omgaaes de Landsmænd her ere, jeg tror de kunne gjøre mig til en bidsk Hund. Artigere ere Tydskerne, de vil spille en Comedie Jule Aften paa Villa Malta og indbøde i Aften Alle de Danske, som Tilskuere.