13. nov. 1837

Jeg forlod Berlin om Aftenen Kl 9 med Schnelposten hvor jeg just ikke dennegang havde truffen det behageligste Selskab da to Englændere nemlig vare iblant os af hvilke ingen kunne tale et Ord andet end Engelsk, noget der meget generede os Andre. Dog jeg tilbragte for det meste Tiiden med at sove, da just Intet synderligt paa denne Vei er at see. Saaledes bleve saavel den foregaaende Nat som heele Mandagen tilbragt, og at dette ikke ogsaa i denne Nat var Tilfældet gjorde [dvs. skyldtes] at en Deel af Veien var saa slet at den intet Øjeblik tillod at sidde stille. Vi maatte derimod alle Øjeblikke være beredte paa at modtage vældige Stød.