Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

16. nov. 1840

16de Mandag.
Om Formiddagen begynte jeg en Tegning til Kongen, som skal sendes hjem og overleveres som mit ringe Bidrag til [overstreget: hans] |det| A[l]bum Accademiets Medlemmer gave ham i Anledning af hans Fratrædelse som Accademiets Præsident. Jeg har dertil valgt Brønden ved Seraillets Port i Constantinopel. Da vi havde spiist gik Rose og jeg en ualmindelig lang Tuur efter hendes nuværende Evner; det har været den første Arbeidsdag efter vor Ankomst hid, og vil det fremdeeles gaae som idag vil jeg være tilfreds.

  1. Christian VIII.

  2. Ved sin tronbestigelse i 1839 trådte Christian VIII tilbage som Kunstakademiets præses, en post han havde bestredet siden 1808. Det omtalte album, som rummer bidrag fra en lang række af tidens kunstnere, tilhører H.M. Dronningens Håndbibliotek.

Fakta

PDF
16. nov. 1840
Dagbog C, side 121

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Christian VIII