22. apr. 1837

Ikke endnu idag noget Brev fra Rose, skulle hun være som alle andre af hendes Kjøn? der ved den lange Fraværelse sløves i deres som tidligere sagde evige Kjærlighed? Dog nei hun tænker intet ont ved hendes Taushed; ikke engang ahner hun maaske min Urolighed; jeg frygter Breve som de siste, Ulykken gaar ofte ikke ene.