Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
1. nov. 1837
Jeg besøgte idag først Medalieur Krüger til hvem jeg havde Brev fra Storck, gik siden i Galleriet og da at høre en Messe i den catolske Hof Kirke, hvis Musique og Sang ikke uden grund er bekjent for smuk; men hvad Kirken og Gudstjenesten der angaar, da seer man at dette ikke her som i Italien hører hjemme, Kirken mangler ganske de sædvanlige Prydelser og ganske Votivtavler etc: og Folkemassen er kun ringe og bestaar mest af Nysgjerrige. Om Eftermid besaae jeg med Krüger Meisener Porselain Oplaget, hvor man igjen i Masse seer Formerne fra Ludvig den 14de Tiid, just ikke til megen Glæde for Kunsten. Siden saae jeg den arthesiske Brønd her o a m: og vare vi om Aftenen i den saakaldede italieniske Dorfchen hvor vi hørte meget god Musique. Jeg traf der en Her Busk fra Kjøbenhavn, der som jeg hørte reiser paa Musiquens Vegne.
Reinhard Krüger.
Frederik Ludvig Storch.
De artesiske brønde blev anlagt i årene 1832-36 som en mere end 240 meter dyb vandboring.
Uidentificeret, jvf. Busk.