Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
6. feb. 1836
Paa samme Maade som igaar tilbragte jeg ogsaa Dagen; med at tegne, ryge Tobak, og passiare. Man skulde troe at man havde rykket et Par Maaneder frem i Tiiden en saadan Forandring er der paa Temperaturen her, og i Constantinopel, hvor det næsten var Vinter, da man her neppe kan holde ud at sidde i Solen. Vi ere glade ved at kunne gjøre vor Quaraintaine ombord i Dampskibet, der har faaet Tilladelse til at blive. Selskabet er ogsaa ret behageligt men bestaar for det meste af Englændere hvoraf 4 komme fra Indien. Her er en rusisk Kurer, der næsten ikke taler, en fransk og 2de engelske Doctorer. I Alt ere vi 14 Passagerer til Bords. Det er i Dag 2 Aar siden Kong Otto kom til Grækenland, her er stor Fest paa Skibene og i Land.
Otto I.