2. jun. 1841

2den Onsdag.
Om Morgenen Kl 5 fortsatte vi vor Vei. Athalia forholder sig ganske ordentlig og er tilsyneladende muntrere end i Rom; men Rose maae føle Byrden af hende ved den heele Dag at have hende paa sit Skjød. Mad: Rottie er ganske godlidende og venlig; men den gamle Dame plager os slemt med sit Snak, hun skal være meget riig og dog hænge alle hendes Klæder i Lasser og ere fulde af Stopninger og Lapper; men paa Snittet og Qualiteten af hendes Klæder seer man dog at hun ikke hører til den simple Stand. Til den franske Dame i Cabrioletten høre vi ikke meget hun underholder sig med Italieneren og foretrækker nu at sidde hos ham omendskjønt jeg havde overladt hende min Plads inde i Vognen. Om Middagen kom vi til Otricoli, hvor vi spiiste Frokost og om Aftenen vare vi i •49• Terni, en alt for lang Tuur for een Dag; men Vetturinen maatte gjøre det for at indhente det tabte i gaar; imidlertiid er det for os en stor Ubehagelighed med Barnet, der er vant til at komme tidligere til Roe. I Terni var en stor Konfussion med vore Vogne St. Gallen havde sagt til vor franske Kusk at han skulde tage ind i Posten; men han som ikke er godt bekjent tog Feil og kjørte til et af de andre Værtshuuse, saa at Passagererne vare skilte ad; thi vi bleve hvor vi vare komne og alt begynt at arangere os.