10. sep. 1839

10de Tirsdag.
Om Morgenen gjorde vi igjen en lille Tuur omkring i den venlige lille Bye, men den stærke Heede der i de seenere Dage har indfunden sig tillod os ikke nogen lang Vandring, da vi havde isinde idag at reise videre. Hof er for faae Aar siden næsten ganske afbrænt, og Byen pranger derfor med en stor Mængde nye Huuse. Kirkerne og det smukke lille Raadhuus har man igjen bygget i den ældre Stiil. Kl 1 om Middagen kjørte vi videre med Eilwagen til Baireuth og da jeg befant mig ualmindelig vel toge vi ikke i Betraktning strax at lade os indskrive videre med Posten til Nürenberg. Aldrig havde vi kunnet træffe en bedre Tiid og smukkere Veir til at reise i disse yndige Egne; overalt seer man Folkene paa Markerne beskjæftiget med Høsten, og til allesider har man smukke Udsigter i Landskabet; dog havde jeg gjort mig et større Begreb om Høiderne af Fichtelbjergenen; de ere vel smukke men imponere ikke. Ved den lille Bye Berneck faar man først en rigtig Idee om at man ogsaa er i en Bjergegn, den ligger yndigt imellem Klipperne ved Main der her i Nærheden har sit Udspring. Rose fant sig her saare tilfreds tidligere havde hun ikke kunnet forestille sig at vi vare i en Bjergnatur. Ved vor Ankomst til Bareuth var alt der i Hotellet vor vi holt i fult Oprør, der var sammentrukket Tropper til Maneuvre og Alt var fult af Offiserer og Soldater. Efter at vi havde spiist til Aften ved det larmende Table d’hote kjørte vi videre og ankom næste Morgen Kl 8 til det herlige Nürenberg.