Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

31. dec. 1840

31te Torsdag
Kun arbeidet slet om Formiddagen, da jeg var saa syg at jeg endogsaa maatte lægge mig paa Nebelungs Sofa, mod Middag blev det imidlertiid lidt lidt bedre. For Øjeblikket tror jeg at det er Mangel paa den tilbørlige Motion der har gjort at jeg i den senere Tiid ikke har følt mig saa vel som i Løbet af Sommeren, da jeg var paa Farten ude i det Frie. Om Eftermiddagen var jeg ved Ave Maria i St Sylvester hvor der [i] Kirken var meget smukt decoreret og festligt oplyst, ogsaa hørte jeg der en ret smuk Vocal og Instrumental Musique. Efter at have gaaet en lille Tuur vente jeg hjem til Rose og tilbragte Nytaars Aften med hende i all Ensomhed dog ikke derfor mindre tilfreds, vor Lille lod os imidlertiid som Juule-Aften saaledes ogsaa heller ikke denne i Roe ved vort lille festlige Maaltiid, dog et Par Aar endnu, og hun vil da ved sin barnlige Glæde erstatte os det Bryderie som nu hendes Skrigen foraarsager os. Aaret er nu snart forløbet og det nye tager sin Begyndelse give vor Gode Gud at Intet uden Godt tilføres os i dette, dog skulde ikke dette være hans Villie da give han mig Kraft til tolmodigt at taale •133• hvad hans Viisdom maatte finde for godt at paalægge mig, og lad mig fremdeeles fremture i den gode Villie der byder mig bestandig at søge at gjøre hans Villie. Med inderlig Tak for det forbigangne anbefaler jeg mig hans Godhed og Faderlige Overbærenhed i det tilkommende Aar.

  1. Dvs. på maleriet Pergolaen i kapucinerklosteret i Sorrento. Munke spille kegler.

  2. Niels Sigfred Nebelong.

Fakta

PDF
31. dec. 1840
Dagbog C, side 132-133

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-33

Niels Sigfred Nebelong