Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
31. maj. 1841
31te Mandag.
Strax om Morgenen var jeg hos Busse at kjøbe et Par Raderinger, jeg gik da i Studiet hvor Snekeren Sig Luigi Ferari kom at indpaque mine Malerier, og jeg var saaledes der færdig og sagde Farvel til Sig: Margaritta Giovani e Paolo. Jeg begav mig nu hjem hvor jeg traf Mad: Erdelin hos Rose og vi beskjæftigede os saaledes heele Formiddagen med at indpaque. En dygtig Plaskregn og et Tordenveir idag giver os gode Forhaabninger om at reise imorgen med mere behagelighed, Heeden og Støven ville ellers ikke have været til at udholde. Jeg maatte endnu om Eftermiddagen gjøre et lille Løb ned i Byen for at kjøbe Ultramarin og andet mere. Fogelberg, Sødermark, Botten, Zeller, Kückler Erdelin og Hansen besøgte os for at siige Farvel; den gode Fogelberg gjorde det mig mest ondt at tage Afsked fra, Obersten vil vi snart see i Kjøbenhavn. Først silde om Aftenen kom Veturinen for at siige os at vi først henimod 9 imorgen kunne komme til at kjøre, og dette længere Ophold er mig ikke ukjært da den Dag idag har været lidt drøi, saavel for Rose som for mig.
Georg Heinrich Busse. Fem raderinger af Busse solgtes på Rørbyes dødsboauktion, afdeling XI, nr. 8-12.
Luigi Ferari.
Margarita.
Rørbye mener muligvis Giovanna.
Paolo.
Olivia Francisca Eddelien, f. Hjorth.
Bengt Erland Fogelberg.
Olof Johan Södermark.
Heinrich Hermann Bothen.
Johann Conrad Zeller.
Albert Küchler.
Heinrich Eddelien.
Constantin Hansen.
Uidentificeret, jvf. Schneerenberger, kaldet Sankt Gallen.