25. jan. 1840

25de Løverdag.
Dagen var lige saa smuk som igaar, og jeg arbeidede heele Formiddagen med Lyst og i godt Lune, da indfant Roed sig med sin Malerkasse for at male efter Rose’s Haar, og dette paa en Tiid der ganske forstyrrede vor Spiisetid og min Indeeling af Tiiden, da han ikke er af den Slags Kunstnere der hurtigt kan opfatte Noget; dette saavel som det at han heele Tiiden blev siddende med Hatten paa Hovedet ærgrede mig saameget mere, som jeg i det Heele tagen ikke ynder denne søde og caracteerløse Person, minst ønskede jeg derfor at Rose skulle være Model for ham. Dette kunne jeg ikke undlade ved min Taushed, der var en [u]undgaaelig Følge af min Misfornøielse at lægge for Dage, og den gode Stemning imellem Rose og mig var da altsaa igjen forbi, og hvad der mest ærgrede mig er at Saadant næsten altiid reiser sig fra den liden Forbindelse vi staae i med vore Landsmænd. Hvad Under altsaa at jeg ønsker mig langt fra deres Nærhed for blot at kunne leve i Roe.