Menu

Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve

10. jun. 1841

10de Torsdag.
Corpus Domini stor Fest i Florentz og over alt her i Italien. Store Forberedelser vare gjorte her i Gaderne til Prossesionen idag som vi ikke fik at see da vor Afreise var bestemt. Dog førend vi kom bort fra Florentz maatte det heele Reiseselskab bestaae en haar Kamp med den halvt forrygte Veturin. Sig Rotie vægrede sig nemlig stanhaftig ved at stige ind i den Vinervogn som han ville give os isteden for vor Landauer, og det bragte den gamle Esel saa ganske ud af Koncepterne at han tilsist blev heelt uforskamet og neppe havde jeg troet at det var løben af uden Haandgribeligheder. Han maatte dog tilsist give efter, da der ingen anden Udvei var for ham og Alt vort Tøi blev nu i all Hast pakket af Vinervognen og paa Landaueren; vi kom saaledes først afsted henimod 9 isteden for Kl 5. Dog ogsaa saaledes var jeg ret vel tilfreds, vi vare i det minste paa Veien og fri for St: Gallen der blev i Florentz for at søge Passasierene for hans anden Vogn, med os gik hans Karl der alt havde kjørt for os fra Rom. Vort Reiseselskab var det samme som fra Rom kun med Undtagelse af den franske Dame. Overalt hvor vi i Formiddag kom frem paa Veien bleve vi opholt af Prossesionerne med det Aller-Helligste, saaledes maatte vi holde 3 Quarter i Prato førend vi kunne passere videre. Smukt var det paa fleere Steder mit i Campagnerne at see Prossesionerne fra Landsbye Kirkerne skride frem imellem de frugtbare Marker. Veiret var udmærket og vi glædede os Alle ved at see de herligt dyrkede Landstrækninger, der mere lignede en uafbrudte Hauger end Marker. Landbruger er her dreven til en udmærket Grad af Fulkomenhed. Vi kom om Middagen til Pistoia hvor jeg gik med St: Rotie at see Byen og Luccas della Rubbia’s herlige Basrelief paa Fassaden af Hospitalet, det gjør en smuk Efect med de forskjellige Kouleurer, det er det Eneste jeg i denne Slags har seet; Farverne ere indbrante men hvorledes er man ikke istand til at skjønne. Pladsen i Pistoia er ogsaa meget interesant, der ligger den gl: Domkirke og Baptisteriet, et gl: Palazzo comunale og det endnu interesantere Palazzo Tribunale, hvori en saare malerisk Gaard, med gl Vaabenmærker og Figurer i Hochrelief paa Piller og Væge. Efter den heele Dag at være passeret igjennem overordentlig skjønne Egne og Byer, hvoriblant Pescia kom vi ind paa Luccas Teritorium og om Aftenen til den nette Bye der er beliggende i en saare frugtbar Slette. Vi havde om Aftenen i Værtshuuset en ubehagelig Historie, idet vi vare komne ind i et Værelse der var stærkt behængt med Væggeluus, vi bleve vel siden bragte i et andet, men Lysten til at sove i Sengene var saavel borte for mig som for Rose, og vi tilbragte derfor en saare ubehagelig Nat, hun paa Sofaen, jeg paa Sengen uden Teppe, hvor jeg frøs.

  1. Jvf. Schneerenberger, kaldet Sankt Gallen.

  2. Uidentificeret, jvf. Rotti.

  3. Luca della Robbia.

Fakta

PDF
10. jun. 1841
Dagbog D, side 52

Den kgl. Kobberstiksamling, inv.nr. KKS1974-35