Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
3. okt. 1839
3die Torsdag
Om Morgenen besaae vi Paladso del T og morede os siden med at spadsere om under Arcaderne der er det eneste nogenlunde underholdende Sted i det øde og kjedsommelige Mantua, hvor man vist i Længden ville kunne kjede sig frygtelig, da ogsaa Omegnen er flad og selv ved sin uhyre Frugtbarhed uinteresant. Om Eftermiddagen besaae vi den ret interesante Kryptkirke.