16. apr. 1841

16de Fredag.
Tegnet om Formiddagen, da Rose og jeg vare ved Middagsbordet kom begge Hagenerne igjen for at invitere os til imorgen Middag, og da vi ikke viste at finde nogen rimelig Undskylning, maatte vi modtage Invitationen for ikke at være uhøflig. Hvad der bevæge disse Mennesker, som vi slet ikke kjende til disse Høfligheder kan jeg endnu ikke fatte; med mindre det skulle være en lille Interesse fra Fruens Siide, der skal ligge i Barselseng her i Rom, og nu ønsker Underretninger af Rose. Jeg gik om Eftermiddagen at see den franske Udstilling: Et Malerie af [overstreget: Bonassieux] |Murat| forestillende Hagar og Ismal i Ørkenen behagede mig meget; han har tængt sig dem som halve Mulatter, og Kjødfarven staae da mørk imod den guule Jord og Steenene. Ismael’s Figur er herligt tegnet, og med et smukt Udtryk, kun er han maaske noget stor, efter det Bibelen lader slutte. En Amor der stækker sine Vinger med en Sax, Marmor Figur af Bonassieux er ogsaa efter min Meening et saare smukt Arbeide. Iøvrigt var der ikke noget særdeles Mærkeligt. Jeg gik derfra ned i Via Marguta at see Bruni’s store Malerie, der forestiller Moses der lader Slanger regne ned over Folket, der tilbede Kobberslangen i Ørkenen. Herom maae jeg blot bemærke at det i det heele tagen er et af de mest udmærkede Malerier jeg har seet, deiligt componeret, ypperligt tegnet, og malet med en Færdighed og Aandfuldhed der opvækker den høieste Forbauselse, en saadan Efect saae jeg endnu aldrig i noget Malerie, og heller ikke paa Farver er der Mangel, da de straale i en Glans og i de forskjelligste Toner, der i saare høi Grad fryder Øjet. Jeg betragtede Billedet i over en Tiime og skilte mig blot i Haabet om snart at vende tilbage. Om Aftenen var Erdelin med hans Kone og Hilkjær hos os; nu da Athalia i denne Tid er rolig er disse Besøg ret morsome.