Martinus Rørbyes rejsedagbøger og -breve
10. dec. 1836
En dobbelt Plage har jeg med mit Studie idet jeg idag hverken har kunnet seet der, ikke heller have Ild paa for Tramontanen, jeg fik derfor næsten Intet bestilt, og gik derfor først at see Blunck’s og siden Sonne’s Malerier. B’s Osteriet i Schensola gefaller mig egentlig ikke, derimod havde S et lille Malerie med 3 Campagne Ryttere der saare behagede mig. Om Aftenen var jeg med vores heele Syngeselskab hos Legationsraad Kesner, og morede vi os fortræffeligt; jeg falt i høieste Forundring ved at see den Mængde af alle slags Kunst Skatte og antique Ting, som denne Mand har samlet.
Ditlev Conrad Blunck.
Jørgen Sonne.
Maleriet Danske kunstnere i osteriet La Gensola i Rom tilhører Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
August Kestner.