11. okt. 1839

11te Fredag.
Om Morgenen bleve vi, som sædvanlig Brug er i Italien, naar man skal reise med Veturin, vaagnede Kl 4; men maatte dog vente til Kl hen imod 8 førend Vognen kom. Veturinen unskylte sig med at det øvrige Reiseselskab var Skyld deri, da deres megen Paggage havde givet ham saameget at bestille, og isandhed, Familiens Fornødenheder synes at være mange, vis man skulle dømme efter de mange gamle Esker, Pakker og Kufferter som de medbragte. Førend nu ogsaa vore Efecter bleve ordentligt placcerede medgik ogsaa lang Tiid, og jeg var derfor hjertelig glad, da vi vare frie for Fakinernes Skrigen og Blomsterpigernes paatrængende Høflighed med at forære Blomster. I Cabrioletten (la serpa) fant Rose og jeg vel kun en saare indskrænket Plads; men havde dog altiid der Fordeelen af den friere Luft og den smukke Udsigt, man især paa Veien fra Florentz til Rom maae søge at nyde. Reiseselskabet inde i Vognen synes heller ikke at være af den Slags man meget skulle ønske at komme i Berørelse med, da deres heele Udvortes og Adfærd havde noget særdeeles frastødende ved sig; Manden var en Maler Hauser fra Basel med hans Kone og et Par opløbne Drenge, hvoraf den ene lignede Digteren Andersen saavel i Grimhed som i gale Lader. I Klædedragten vare de tildeels alle høist uordentlige. Vi ankom om Middagen til Lincisa, en lille og smudsig Bye imellem Bjergene, og maatte der betale en yderst slet Brødsuppe og næsten uspiselig Klipfisk med det firdobbelte af dets virkelige Værd. Malerens Familie bare dem klogere ad idet de lode dem nøie med Ost og Brød men deraf kunne ogsaa de unge Sønner fortære en stærk Portion, med den behørige Viin. Om Eftermiddagen passerede vi fleere smaae Byer tildeels af et yderst smudsigt Udseende; men det smukke Veir og den muntre Færsel paa Landeveien og Markerne med Viinhøsten, holt os dog fulkom- •13• men skadesløs. Om Aftenen kom vi til Rimaggio et temmelig maadeligt Værtshuus ved Landeveien, hvor vi maatte overnatte da Veturinen sagde at dette var den rigtige toppa for den første Dag; hvad mig angaar, da troede jeg at han før havde valgt dette Sted, end et muligt bedre længere fremme, da han her vel betalte mindre. Af hvort accorderede Aftensmaaltid kunne jeg næsten Intet nyde da jeg befant mig høist uvel og var da gladere ved at kunne gaae tilsengs, det gik næsten liigesaa med Rose; med Untagelse at hun vel neppe fant den Hvile i hendes Skindlagen udbredt oven paa Sengen, som jeg der havde færre Skrupler ved ordentlig at gaae afklædt tilsengs.