8. jul. 1841

8de Torsdag.
Vi have et ypperligt og hygeligt Værelse her i Hotelet, det er os idag vel tilpads da vi holde Hviledag her, begge ere vi ganske medtagne, dog for Rose er denne Hvile ganske nødvendig; alt idag føler hun imidlertid en god Virkning af hvad hun har brugt. Veiret er hæsligt og regnfult, man kan ikke gaae ud, jeg har skrevet den heele Formiddag her i min Dagbog; Rose og Athalia more dem som de best kan. Mod Aften da Veiret blev lidt bedre gjorde jeg en Tuur om i Byen dog den har Intet tiltrækkende, de regelmæssige brede og reenlige Gader kjeder, da den heele Bye er saadan, Slottet er vel en uhyre stor; men intet mindre en smuk Bygning. Et nyt Toldhuus ved den nye Havn er imidlertiid seeværdig [overstreget: maae man imidlertiid lægge Mærke til] det er af et, som det synes mig for stort Omfang for Byen; men er iøvrigt vel anlagt og ret smagfult. Ved Slottet er en net Spadseeregang i Haugen der er vitløftig; iøvrigt er Omegnen af Manheim kjedelig, hvor de parralelle Gader ophøre med nogle faae Hauger, begynder strax det flade Land. Byen synes at være meget stille, Dampbaadene og Jerenbanen til Heidelberg har imidlertiid i de seenere Aar bragt mere Liv tilveie her end tidligere var Tilfælde.